Fladstrands Tambourer 1717

 

 

Startside

Fladstrands Tambourer

Aktivitskalender

Arrangementer

Tromme & Fløjte signaler

Horn signaler

Komando signaler
Salutering
Billeder

Video

Foreningens hjemmeside

Fondens Hjemmeside

Aktuelt

Musik

Referater

 

 

 

Hornsignaler

1717 brugte infanteriet trommer og fløjter til afgivelse af kommandoer, mens man på skibene brugte horn og trommer.

Der findes desværre ingen bevarede informationer om, hvad der blev spillet ombord på skibene i 1717.

Derfor har vi i Fladstrands tambourer anno 1717 valgt at spille de hornsignaler, som den danske flåde benyttede i 1800-tallet, hvor Es-trompeten var erstattet af signalhornet.

Et hornsignal er en ”kommando” fra den kommanderende officer til soldaterne.

Hornsignalerne er sammensat af forskellige ”melodistumper”, der fortæller hvem (kendingssignal), der skal gøre hvad (udførelsessignal) og eventuelt hvordan det skal gøres. Til signalerne knytter sig tekster, der skal hjælpe soldaterne til at huske betydningen af de forskellige signaler. De fleste af de signaler flåden benyttede var identiske med de signaler infanteriet benyttede på ”Den lille hornblæsers” tid.

Kendingssignalerne fortæller hvem ordren i det efterfølgende udførelsessignal gælder for. Kendesignalet for Fladstrands artilleri har den tilhørende tekst:
Vi retter, vi skyder, i flugten vi rammer vor mål!

Udførelsessignalet følger efter kendesignalet og fortæller, hvilken kommando soldaterne skal udføre.
Fremad er signalet for bevægelse mod fjenden eller genoptagelse af en stoppet aktivitet. Ombord på skibet betyder signalet: Gør klar til affyring af kanonerne.

Et af de mere muntre signaler er Afmarch fra kanonerne, der blæses når faren er ovre og der ikke længere er en fjende inden for rækkevidde. Man kan forestille sig at det er et sådant signal trompeterne spiller på billedet: ”På Kanoner og Pokaler”.

Billedet viser Tordenskiold ombord på sit skib, da alt krudtet er brugt og søen er for høj til at angribe ved entring.
Kampen må afbrydes, men med et glas vin i hånden drikker Tordenskiold på, at han må møde sin tapre modstander på ny.

Generalmarch er et Eksempler på et signal sammensat af kendesignalet ’Det hele’ samt udførselssignalerne ’hurtig’ og ’samling’. Signalet anvendes til samling af alle mand. Signalet må udføres af alle der under vagt observerer fjendtligt angreb.

Af specielle signaler til mere fredelige formål findes Reveillen, som blæses ombord på skibene klokken fem. Samtidig pures ud idet de vagthavende underofficerer piber opmærksomhedssignal ved lugerne til batteriet og banjerne og råber ”Reis ud af køjerne overalt”. Retræte eller Tapto som signalet betegnes i flåden kan sammenlignes med tappenstregen for hæren. Klokken ni eller ti, efter årstiden blæses tapto på skanse og bak, hvorved soldatervagten aftræder for natten. Signalet består af tre poster, det vil sige tre afdelinger, der spilles efter hinanden af tre hornblæsere placeret forskellige steder (poster) på forlægningen.


 

                                                                                                             Kontakt

                                                                    Viceadmiral Palle Thomsen      -        Webmaster Palle Thomsen